Dåbsgave

Find inspiration til dåbsgaver, der glæder både forældre og baby

Barnedåb er en helt særlig dag for både de nybagte forældre, deres familier og naturligvis den lille ny. På denne dag skal et nyt familiemedlem have sit navn og ikke mindst overøses med kærlighed og lykønskninger fra den udvidede familie. Barnedåb er også en traditionsrig fest, hvad angår både barnets påklædning og de gaver, der traditionelt gives i dåbsgave. Langt de fleste af os har med garanti set nogen af de gaver, der blev givet til vores egen dåb: måske et par bittesmå sko, et stykke legetøj eller et indgraveret smykke. Netop indgraveringer er ofte en fast del af gavebordet, når der skal gives dåbsgaver, men der er måske grænser for, hvor mange familiemedlemmer der kan troppe op med dette. Derfor har vi på denne side samlet en række idéer til forskellige dåbsgaver, så du har mulighed for at udvide horisonten og give en gave, der vil glæde både forældre og baby.

Giv personlige dåbsgaver, der aldrig går i glemmebogen

Dåben er naturligvis først og fremmest en fest, der holdes for at fejre det nye familiemedlem, men det er også en dag, hvor man viser støtte og omsorg for de nye forældre. Derfor er det en fordel at tænke forældrene med, når man er på udkig efter en dåbsgave til den lille ny. Det kunne fx en tom billedbog, hvor den lille familie kan dokumentere babys første skridt, første ord, første dag i dagpleje osv. Det kunne også være en række hjemmelavede gavekort, hvor du yder en service for familien: et varmt måltid, en dag alene for forældrene eller en oplevelse, som den lille familie kan se frem til. Dåbsgaver kan altså være meget andet end et indgraveret smykke, og du kan her på siden finde alle vores bedste gaveidéer, der med garanti vil blive husket længe af modtagerne.